
Naturværkstedet VærUDE
Kreativt naturværksted – fordybelse, fantasi og naturens egne materialer
VærUDEs naturværksted er ikke bare en aktivitet – det er et rum, hvor natur, kreativitet og fordybelse smelter sammen til en særlig oplevelse.
Her arbejder vi med naturens egne materialer – krogede grene, blade, sten, fjer, drivtømmer og det, vi finder undervejs. Materialerne er ikke forberedte eller perfekte, og netop derfor åbner de for fantasi, nysgerrighed og skaberglæde hos både børn og voksne.
Vi går på opdagelse i naturen og samler materialer, som vi efterfølgende bruger i værkstedet rundt om bålet. Undervejs opstår idéerne, og processen bliver en vigtig del af oplevelsen. Det handler ikke om at lave noget “rigtigt” – men om at skabe, undersøge og lade naturen være medskaber.
Undervejs flettes fortællinger, kulturhistorie og mytologi ind i jeres oplevelse – naturformidling med lokalt udsyn og et glimt i øjet.


Kreativ udfoldelse i inspirerende og hyggelige rammer
Aktiviteterne kan variere, men tager altid udgangspunkt i det sted, vi er. Det kan være små kunstværker, smykker og amuletter, snittede figurer, legetøj, fælles installationer dekorationer, uroèr eller kreative eksperimenter, hvor naturens former og udtryk får lov at bestemme retningen.
Naturværkstedet er en rolig, sanselig og nærværende oplevelse, hvor tempoet sænkes, og hvor der er plads til både fordybelse og leg. Her opstår der en særlig stemning, hvor deltagerne forsvinder ind i processen og ind i naturen.
For hvem?
Naturværkstedet er velegnet til:
- Grupper, foreninger og organisationer
- Arrangementer med både børn og voksne
- Alle, der ønsker en kreativ og anderledes oplevelse i naturen

Hvad får I ud af det?
- En unik og sanselig oplevelse i naturen
- Kreativ fordybelse med naturens materialer
- Fælles skabende processer og nye perspektiver
- Ro, nærvær og oplevelser, der sætter sig
Praktisk info
Mødested: Fleksibelt (Fyn)
Varighed: 2 – 3 timer+
Max 20 deltagere
👉 Kontakt mig og hør, hvordan naturværkstedet kan tilpasses jeres gruppe
👉 Pris fra 3.500 kr








