Ligesom bladene falder, falder roen over naturvejlederen sidst på sæsonen. Telefonen er stille. Enkelte bookinger og forespørgelser tikker ind. Nu er det tiden at få lagt nye ture i kalenderen for næste år.

Ligeledes er det tiden for fordybelse og nørkleri med hyggeprojekter som starter op med mørkets komme… og magisk nok, har jeg allerede masser af gode ting at tage mig til. Nye ture og foredrag på tegnebrættet. Lidt forfatterarbejde, og et helt vognlæs (eller ihverfald en trailer fuld) af spændende træ til værkstedet.

Håndværk og friluftsliv

Min Camp i skoven har fået en overhaling, så den er klar til den RIGTiGE “camping”sæson 😄 Der er blandt andet lagt ny pressenning ind og justeret og skiftet rafter, lavet ny trefod til køkkenafdelingen mv. men mere om det i et andet opslag.

Jeg har det sidste stykke tid gået og nusset lidt med min motorsav. Og ja… det blev der jo ikke savet så meget træ af, derimod kom der lidt skulpturer og “Wall-art” ud af det.

Jeg har altid været glad for at tegne, og det her er næsten det samme. Blyanten kører bare på benzin 😂

Ciao for now -vi ses derude

Motorsavs kunst med Daniel G. Sørensen
Skulpturer med motorsav