Om VærUDE

Inspiration til friluftsliv og naturoplevelser i de Fynske skove

Om VærUDE

Natur, Historie, Eventyr. Oplevelser udenfor -for det indeni.

VærUDE er din guide til levende naturoplevelser, lokale fortællinger og nærværende friluftsliv på Nordfyn. Med basecamp i det Nordfynske landskab tilbyder jeg spændende og lærerige aktiviteter, arrangementer, events og guidede ture for skoler, institutioner, virksomheder, grupper, foreninger og private.

Jeg hedder Daniel G. Sørensen – naturvejleder, friluftvejleder og stifter af VærUDE. Siden 2000 har jeg guidet børn og voksne gennem fortællinger, opdagelser og håndgribelige oplevelser i naturen. Med over 25 års erfaring brænder jeg for at bringe natur, kulturhistorie og menneskelig nysgerrighed i spil – og gøre det gennem fællesskab, bevægelse og glæden ved at være ude.

Om VærUDE.dk
Om VærUDE.dk

Gennem VærUDE tilbyder jeg alt fra naturskoleforløb, events, indslag, snitteværksted og strandture til fortælleaftener, guidede ture og overlevelsesture. Fælles for alt er, at det handler om at lære gennem hænder, sanser og ægte nærvær i naturen – både over og under overfladen.

På hjemmesiden kan du finde inspiration til egne ture og aktiviteter og læse om de mange muligheder. Her finder du også originale skrifter om emner relateret til naturen og friluftslivet.

Følg også VærUDE på Facebook og Instagram, hvor jeg løbende deler stemninger, oplevelser og fortællinger fra det Nordfynske landskab.

Glæd dig til et eventyr i øjenhøjde med naturen – og dig selv.


Med ønsket om at gavne og inspirere – Vi ses derude!

De bedste hilsner
Daniel G. Sørensen

Guidede ture og naturvejledning på Gyldensteen strand
Foredrag om Dallund slot og sø
Om VærUDE.dk