Fredløse herremænd og ulykkelig kærlighed.

Guidet tur ved Margård slot og Tværskov

Fredløse herremænd og ulykkelig kærlighed

En smuk og hyggelig oplevelsestur i området ved Margård slot, Tværskov og Rue.

Booking for grupper

Turen kan laves hele året

Pris: 125 kr. pr. person ved minimum 15 deltagere, og max. 30. Tillæg i weekend og helligdage.

Guidede ture og naturvejledning ved Margård
Guidet tur ved Margård slot

Det får I:

Tag med en fantastisk fortæller og lokal guide ud i det kuperede landskab nord for Langesø skovene. Oplev ægte Nordfynsk idyl med snoede veje, bakker og dale samt stemningsfyldte og hyggelige Tværskov med dens mange fine bindingsværk og den charmerende gamle vandmølle fra 1700 tallet.

Nyd de mange gode udsigtspunkter og spændende fortællinger som området gemmer. Hør fx historier om jætter, istidens spor, naturen, udflytterbyer, myrdede adelsmænd, troløse møllere og de to spøgelseskareter som engang – og måske stadig får det til at løbe koldt ned af ryggen på de lokale i området.

En af kronjuvelerne på turen er Margård. Denne smukke herregård har historie helt tilbage til året 1310, og er idag et af Fyns fineste eksempler på et Barokpalæ. Flere ejere har skilt sig ud gennem tiden, blandt andet fordi de vendte selveste kongen ryggen.

På denne tur får I et super hyggeligt arrangement med både motion, frisk luft, hyggeligt samvær og særlige historier/steder leveret af en god fortæller og meget lokal guide.

En utroligt flot tur, i et smukt og alsidigt landskab.

Praktisk:

Længde: 8 km. Varighed: ca. 3 timer

Mødested: Langesøvej 176 (foran vandværket)

Medbring: Praktisk tøj og fodtøj, vand/snack

Mulighed for:

– At holde picnic -stop (frokost, kaffe/kage) i dejlige omgivelser.