Margård -Trodsige adelsmænd og troløse møllere.

Margård. Trodsige adelsmænd og troløse møllere.

En super smuk og hyggelig vandretur med mange gode historier.

Tag med en autentisk og lokal guide ud i det kuperede landskab nord for Langesø skovene. Oplev stemningsfyldte og hyggelige Tværskov med dens mange fine bindingsværk og den charmerende gamle vandmølle fra 1700 tallet.

Ad snoende veje og gennem bakkerne skal vi vandre, nyde nogle af de gode udsigtspunkter og høre om de mange spændende fortællinger som området gemmer. Hør fx historier om naturgenopretning, grævlinger, jætter, istidens spor og de to spøgelseskareter som engang – og måske stadig får det til at løbe koldt ned af ryggen på de lokale i området. Du kan også finde ud af hvorfor så mange småbyer i området, hedder noget med “Rud”, Rue” og Rod.

En af kronjuvelerne på turen er Margård. Denne smukke herregård har historie helt tilbage til året 1310, og er idag et af Fyns fineste eksempler på et Barokpalæ. Flere ejere har skilt sig ud gennem tiden, blandt andet fordi de vendte selveste kongen ryggen.

På denne tur får I et super hyggeligt arrangement med både motion, frisk luft, hyggeligt samvær og særlige historier leveret af en god fortæller.

En utroligt flot tur, i et smukt og alsidigt landskab.

Booking for grupper

Turen kan laves hele året

Pris: 125 kr. pr. person ved minimum 15 deltagere.

Tillæg i weekend og helligdage.