Guidede ture i det Nordfynske

Gedder, gale generaler og fordrukne skytter.

En original, spændende og underholdende tur med fortællinger om Dallund slots 600 år gamle historie.

Pris: 2300 kr. inkl.. moms ved max 20 deltagere.

Tillæg i weekend og helligdage.

Længde: ca. 2,5 km. Varighed: ca. 2 timer

Tag en pause. Nyd naturen og omgivelserne rundt om Dallund sø, mens I hører stemningsfyldte, sjove og barske historier om adelsmænd, dårlige væddemål, kærlighed, baroner, prinsesser, fulde skytter, stærke karle, pisk, træheste og ikke mindst… slottets spøgelser.

Få en original oplevelse sammen, frisk luft, motion og et godt grin. Turen krydres med underholdende naturvejlederhistorier om søen og naturen rundt om. Her kan I blandt andet høre om kæmpe gedder i søen, havørne, fiskehejrer og strømper, pløre og meget andet.

Gennemført underholdende, lærerigt, hyggeligt og stemningsfyldt.

Guidede ture med naturvejleder ved Dallund sø og slot
Dallund sø og slot
  • Rigtig god fortæller
  • Lærerigt, sjovt og underholdende
  • Få både frisk luft, motion og en på opleveren

Fortællinger fra Glavendruplunden

En spændende og hyggelig rundvisning med lokal guide, kunstner og naturvejleder.

Pris: 1950 kr. incl. moms. ved max 20 deltagere

Tillæg i weekend og helligdage.

Varighed: 1 time

Tag på en hyggelig udflugt sammen ved en af Nordfyns største attraktioner – Glavendrupstenen med Danmarks længste runeindskrift.

Kom ned på jorden, nyd lundens stemning og mange smukke kroge, mens I lytter til forskellige spændende fortællinger om stedet.

Her kan I fx blive klogere på bronze og vikingetid, lokale historikere og ildsjæle, runestenens hemmeligheder, skåltegn, dansant, grundlovsmøder og meget mere.

Få en god oplevelse sammen ved Fyns største skibssætning med Danmarks smukkeste runesten, en fantastisk lund til sammenkomster, hygge og samvær.

Guidede ture med fortæller i Glavendruplunden
Glavendrupstenen
  • Rigtig god fortæller
  • Spændende og originalt indhold
  • Et smukt sted til et arrangement

Fantastiske fortællinger fra Flyvesandet

En helt igennem virkelig hyggelig og interessant tur med fokus på naturen ved Nordfyns spids.

Pris: 2350 kr. inkl. moms ved max. 20 deltagere.

Tillæg i weekend og helligdage.

Længde ca. 3 km. Varighed 2 timer.

Kom ned i gear sammen! Tag med på ægte kratluskeri og bliv klogere på Flyvesandets unikke natur og mange gemte perler.

Oplev og nyd de imponerende vidder over det 20 km2 store fuglereservat, mens I hører historier om blandt andet fugleliv, Æbelø, lange tissemænd (ja du læste rigtigt), botanik, Fyns ypperste insektlokalitet, kobjælder, vadehav, havørne, friluftsliv, frihed, fred og ro.

Flyvesandets smukke natur skal opleves med guide – i hvert fald en gang! Her er flere overraskende historier, og Daniel giver garanti for at I hører noget I ikke har hørt før, og ser noget I ikke har set før.

Book i god tid, da der skal søges om en tilladelse ved Naturstyrelsen først.

Guidede ture med naturvejleder ved Flyvesandet
Flyvesandets storskov
  • Gode historier, god fortæller
  • Godt udflugtssted
  • Spændende og underholdende tur med varieret indhold og interessante emner.

Gyldensteen strand

En lækker tur med gode historier, imponerende udsigter og en spændende naturvejleder.

Priser: fra 2300 kr. inkl. moms ved max 20 deltagere.

Tillæg i weekend og helligdage.

Længde: 1600 m. Varighed: 1,5 time

eller Længde: 4 km. Varighed: ca. 3 timer

Få frisk luft og en spændende naturoplevelse sammen. Nyd de fantastiske vidder, mens I lytter til interessante historier om blandt andet: rige adelsmænd, inddæmninger, fuglelivet, naturkræfter, festlige skytter, hvordan man genskaber en fjord og meget andet

Det er en af Danmarks største marine naturgenopretninger og på meget få år, er Gyldensteen strand blevet et af de bedste steder på Fyn at opleve fugle. 

Få en god tur med jeres egen naturvejleder. Bliv klogere og oplev et stort spændende sted med ro, vidder, masser af natur og noget at se på.

Guidede ture med naturvejleder ved Gyldensteen strand
Gyldensteen strand
  • God formidler og fortæller
  • Interessant, varieret og lærerigt indhold
  • Perfekt sted til en gruppeudflugt.

Magiske Margård

En virkelig smuk og varieret tur i et idyllisk landskab med en autentisk ildsjæl af en original naturvejleder, der ikke kan blive mere lokal.

Pris: 2300 kr. inkl. moms ved max 20 deltagere.

Tillæg i weekend og helligdage.

Længde: 8 km. Varighed: ca. 3 timer

Tag hinanden med ud og trav på en af VærUDEs allermest smukke ture. Oplev bakker, dale og snoede veje. Besøg Tværskov med dens mange fine bindingsværk og den charmerende gamle vandmølle fra 1700 tallet.

Lyt til spændende historier om myrdede adelsmænd, troløse møllere, jætter, kæmpehjorte, ulykkelig kærlighed og spøgeri ved midnatstide

En af kronjuvelerne på turen er Margård slot. Denne smukke herregård har historie helt tilbage til året 1310, og er i dag et af Fyns fineste eksempler på et Barokpalæ. Daniel er vokset op på Margård og kender området som sin egen bukselomme.

På denne tur får I et super hyggeligt arrangement med både motion, frisk luft, hyggeligt samvær og alle de særlige historier/steder i området.

Nyd en utroligt flot tur, i et smukt og alsidigt landskab.

Guidet tur med naturvejleder i området ved Margård slot og Langesø
  • En smuk tur
  • God og underholdende fortæller
  • Spændende historier