Prøv en af VærUDEs berømte cykelture gennem det Nordfynske landskab. En super nem, hyggelig og helt “nede på jorden” måde at være sammen på.
Da VærUDE desværre ikke er et verdensomspændende stort firma, og desuden går ind for mindre forbrug beder vi jer derfor om at undskylde os og medbringe egne cykler til disse arrangementer – og bare rolig, det er HELT sikkert oplevelsen værd!!


- God fortæller, interessante emner.
- Hyggelig, underholdende og overkommelig tur
- Mulighed for at afholde større picnic i smukke omgivelser på ruten.
Blandt trolde, runesten og videnskabsmænd.
En flot tur med vidder, særlige steder og unikke fortællinger fra området mellem Søndersø og Skamby.
Længde: ca. 16 km. Varighed: ca. 3,45 time
Pris: 2600 kr. inkl. moms. ved max 20 deltagere. Tillæg i weekend og helligdage.
Tag hinanden med forbi slotte, skove, moser, gravhøje, smukke lunde og hemmelige veje. Mærk historiens vingesus og nyd naturen, mens I lytter til de spændende beretninger og ser de mange kulturhistoriske perler som dette område gemmer på.
Hør om den glemte videnskabsmand H.P Stensbye, Rokkestenen, runer, Dallund slot og sø, “Sletten”, Røvere, en forsvunden landsby og en luftshavn anlagt af Tyskerne under 2 verdenskrig samt meget andet, krydret med lærerige, finurlige og underholdende naturvejleder emner undervejs.
Få masser af frisk luft, motion, hygge og en på opleveren sammen. En god cykeltur med gode indtryk, noget at kigge på og høre om.




Havørne, hekse og forsvundne kirker.
En fantastisk tur med virkeligt overraskende historier i et spændende landskab ved Flyvesandet og omegn.
Længde: ca. 20 km. Varighed: ca. 4 timer.
Pris: 2600 kr. inkl. moms. ved max 20 deltagere. Tillæg i weekend og helligdage.
Tag med hinanden på en helt særlig og superspændende cykeltur med et væld af spændende historier som bare afløser hinanden.
Bliv klogere på fx internationalt sjældne insekter, inddæmningshistorie, stenalder, treeninghedskirken som der ikke var meget held med, møntskatte, heksene fra Agernæs og hele 2 gamle herregårde som har har sat deres præg på hele området og dets befolkning i århundreder.
Oplev alle de gemte steder og hør de mange ukendte historier som området gemmer.
Dette område skal opleves med naturvejleder.. mindst een gang. Helt unikke og spændende historier. En natur som siger wow! Fantastiske udsigtssteder og smukke vidder.

- Fantastiske historier og spændene steder man ikke ser hver dag.
- Rigtig god fortæller
- Godt område til en anderledes udflugt.
- Mulighed for at afholde picnic på ruten.



