Tag med på en helt igennem, virkelig hyggelig og interessant tur i naturen ved Nordfyns spids.
Længde ca. 3 km. Varighed 2 timer. Årstid for tur: Kan laves året rundt. Bedste årstid for den botaniske del, er dog fra maj til september. Pris: 2800 kr. inkl. moms ved max. 20 deltagere. Tillæg i weekend og helligdage.
Kom ned i gear sammen! Tag med på ægte kratluskeri og bliv klogere på Flyvesandets unikke natur og mange gemte perler.
Oplev og nyd de imponerende vidder over det 20 km2 store fuglereservat, mens I hører historier om blandt andet fugleliv, strandoverdrev, spændende planter og botanik, Fyns ypperste insektlokalitet, vadehav, lange tissemænd (ja du læste rigtigt), havørne, driftige herremænd, friluftsliv, frihed, fred og ro.


Få en tur med frisk luft, motion, samvær og forundring. Flyvesandets smukke og særlige natur skal opleves med naturvejleder – i hvert fald en gang! Her er flere overraskende historier, og Daniel giver garanti for at I hører noget I ikke har hørt før, og ser noget I ikke har set før.
Book i god tid, da der skal søges om en tilladelse ved Naturstyrelsen først.
- Gode historier, god fortæller
- Godt udflugtssted
- Spændende og underholdende tur med varieret indhold og interessante emner.
- Mulighed for at nyde medbragt mad og kaffe på ægte picnic maner`.



