Værudes guidede ture foregår på Nordfyn og omhandler naturen og kulturhistorierne, som gemmer sig i landskabet. Turene foregår typisk til fods, men er der lidt længere mellem serværdighederne, kan de også foregå på cykel.

Som udgangspunkt er det nok med almindeligt fodtøj og beklædning tilpasset årstiden. Madpakke og kaffe kan også medbringes.

Turene kan gennemføres af alle, som er nogenlunde godt gående. De er velegende til fx. personaleture, foreninger, turister, pensionister, private og også til skoleklasser.

Har du/I særlige ønsker eller spørgsmål til en tur, er I meget velkomne til at ringe eller skrive en mail.

Tag med på tur til:

Fjordmarken

Området er idag et spændende og interessant sted at gå på opdagelse – en “gemt” oase.

Her er spændende inddæmningshistorie, østersbanker, skalleudgravninger, en hollansk pumpemølle, en lystbådehavn, en herregård med tilhørende slotspark, flere museer samt mindestøtter, gøgeurt, isfugle og havørne.

Læs mere…

Flyvesandet

Flyvesandet har Fyns eneste sandklitter og ligger lige ud til det store Agernæs flak, som hvert år giver plads til tusindvis af fugle på de årlige træk. Flakket er et 2000 ha. stort vildtreservat.

Her er fredet skov, spændede insektliv, lynghede, marsvin, sæler, vader, strandmandstro og udsigt til Æbelø og det blå Kattegat.

Læs mere…

Dallund slot og Skamby området

Dallund sø er ældre end man tror, og det smukke slot ved bredden af søen har haft mange spændende ejere gennem tiden.

I området øst og nord for slottet er der mange spændende fortidsminder.

Tag med på tur og oplev fx runesten, gravhøje, pesttjørn og troldespor. Hør om “Arkæologen”, “Generalen” og Vedel Simonsen samt videnskabsmanden H.P Stensbye mv.

Læs mere…

Naturvejledning ved Gyldensteen strand

Gyldensteen strand

I 2014 åbnede man digerne ud imod Kattegat, og vandet fossede igen ind over den gamle fjord efter 140 års indæmning. Naturen vendte igen tibage.

Området er på kort tid blevet et af de bedste “fuglekigge” steder på Fyn. Her er supergode udkigssteder, Eriksholm, Tærskeladen, vidder, pumpemøller og kulturhistorie at dykke ned i.

Læs mere…

Margård og Rue området

Margård herregård er kendt helt tilbage fra 1310. Den er en smuk herregård i Barokstil og ligger i grænselandet mellem “det flade Nordfyn” og det kuperede dødis landskab som præger Langesøområdet.

Vi skal bevæge os gennem idylliske Tværskov og Rue, høre historier om naturen, kulturlandskabet, fredløse adelsmænd, mord, spøgelser, naturgenopretning og meget andet.

Læs mere…

Rugård, Væde og paddesø området

Rugård betyder “rydningsgård” og har været under kronen i hundreder af år. Nærved står ventetjørnen og den tidligere “Mørkenbøge” kro.

Turen går igennem det charmerende landskab hvor vejen svinger og bakker og dale dominerer. Her er historier om Verner Panton, Vedel Simonsen, Morten Korch, istiden, biodynamsiske landbrug, en modig møller, svenskekrigene og naturen selfølgelig.

Læs mere…

Vigelsø og Odense fjord

Vigelsø er kendt tilbage fra 1231. Øen har en spændende historie og har været dyrket meget intensivt. Idag er den en skovø, hvor naturen har fået lov at vende tilbage.

Her er spændende indæmningshistorie, naturskole, fugletårn og plads til friluftsliv. Øen ligger i midten af Odense fjord omgivet af det 6000 ha. store vildtreservat, som beskytter det unikke fugleliv.

Læs mere…

Æbelø

Æbelø har sit navn efter de vilde æbletræer, som har vokset på øen siden stenalderen, og som stadig gør det.

Øen er fredet og rummer en meget spændende og smuk natur. Dette er Nordfyns absolutte perle. Her er gamle træer, fascinerende fugle, insekter og padder, interessant geologi, ralgravning og meget andet.

Læs mere